Nedenstående er et citat fra portalen "Dyrlægevagten" og
omhandler Sjælland.
I Jylland er det et forholdsvist nyt problem, som vi dog nok kommer til at
forholde os til !
Fransk hjerteorm
Siden 1990 har der i København og i området nord for København været
fundet en del tilfælde af fransk hjerteorm hos hunde.
Der har i den seneste uge været konstateret 5 tilfælde dels i
Hillerødområdet og dels i Helsingeområdet.
HVAD ER FRANSK HJERTEORM og HVORDAN FORMERER DE SIG?
Lidelsen skyldes orm, 15-20 mm lange, som findes i hjertet hos hunde, ræve
og andre dyr, som er beslægtet med disse.
Den voksne orm lever i højre side af hjertet og i blodkar, som forsyner
lungerne med blod.
Hunde bliver inficeret ved at æde snegle, og butsnudede frøer, som
indeholder hjerteormlarver. Man ved at vinbjergsnegle, skovsnegle,
havesnegle, kratsnegle, og kældersnegle, kan indeholde hjerteormlarver.
Når hunden æder sneglen, vil mavesaften i hunden bevirke, at larven bliver
frigjort og på denne måde, er der mulighed for at larven, kan komme over i
blodbanen på hunden. Efter ca.10 dage slår larverne sig ned i højre side
af hjertet. Her opholder de sig i ca. en måned, hvorved hunhjerteormen
bliver kønsmoden og lægger æg. Disse æg føres med blodstrømmen til
lungernes små blodkar, hvor de klækkes. De nye larver borer sig herefter
igennem lungevævet og hostes op i svælget og synkes. På denne måde er der
kommet nye larver, som med afføringen igen kommer ud i naturen, hvor de
optages af snegle og butsnudede frøer, og så kan det hele gentages.
Symptomer
De fleste tilfælde opstår hos unge hunde (7 mdr. til 2 år gamle). Måske -
fordi hvalpe og unghunde er mere interesseret i at lege med og æde snegle.
Hunden får ofte anstrengt vejrtrækning, nedsat ædelyst, taber i vægt,
virker træt, og man begynder at høre hoste. Der er dog variation fra hund
til hund, hvorfor et generelt billede af symptomerne ikke er mulig.
HVAD KAN JEG GØRE?
Har man en ung hund, som har problemer med vejrtrækningen og som hoster,
må man konsultere dyrlæge. Ved undersøgelse af en afføringsprøve (ca. 10
gram), vil der være mulighed for at påvise larverne i mikroskop. Det
bedste er at udtage afføringsprøven fra hundens endetarm hos dyrlægen, men
frisk afsat afføring kan også bruges til undersøgelsen (undgå tilblanding
med jord).
Endvidere må man undgå at hunden æder snegle.
ER DER MULIGHED FOR BEHANDLING?
Behandling er mulig med kendte ormemidler, som dyrlægen kan ordinere. Har
man flere hunde, er det en god idé også at få disse undersøgt.